Brug hvad du har, gør hvad du kan.

Brug hvad du har, gør hvad du kan.

En gang i mellem hører man et udtryk som bliver hængende i hovedet. Nogle af dem er så gode, at de får mere dybde og større betydning, hver gang man tænker over det, eller siger det til nogen.

Sådan et udtryk hørte jeg i går. Jeg løb ind i en mand, som jeg kender, fordi hans far boede i lejligheden over mig i mange år. Vi snakkede lidt om hvordan livet kan skifte en gang i mellem. 

Han stod selv midt i store forandringer, og var stadig ved at vænne sig til det. Nogle ting havde ændret sig til det bedre, og andre ting skulle han lige vænne sig til.

Under vores snak sagde han, at for tiden tænkte han meget på et udtryk, som hans far altid brugte. 

”Brug hvad du har, og gør det du kan”.

Når han syntes, at det kunne være svært at gøre noget ved tingene, så huskede han på dette udtryk, og det hjalp ham til at føle, at der altid var noget han kunne gøre.   

Da jeg selv var under uddannelse til hypnoterapeut på HypnoCollege ved Rene Frederiksen, sagde han mange gange denne sætning til os: ”Vi arbejder med det der kommer” ( i terapien ). 

Det udtryk har jeg stadigvæk i tankerne, hver gang jeg laver hypnoterapi, og det har nogle gange været den tanke, der fik mit arbejde videre, når jeg syntes at jeg sad fast i noget. Som pædagog har jeg også haft meget gavn af den sætning, når det ikke gik som planlagt.

Så jeg tænkte at jeg ville dele de to sætninger med jer, og håber at i også kan få meget gavn og glæde af dem. Skriv gerne en lille kommentar, hvad tænker du når du læser de to udtryk.